REVISION

REVISION

REGNSKAB

REGNSKAB

RÅDGIVNING

RÅDGIVNING

Omkring PN Revision

Peter Nielsen er indehaver af PN Revision med kontor på Frederiksberg.

Peter er statsautoriseret revisor med 30 års erfaring indenfor revisionsbranchen. Peter har i løbet af sin karriere fungeret som revisor og rådgiver for både multinationale og indenlandske kunder.

Erfaring

Inden opstart som selvstændig har Peter arbejdet en årrække ved et mindre revisionsfirma samt i internationale revisionsfirmaer.

Peter har erfaring med ejerledede danske virksomheder samt datterselskaber af internationale koncerner og selskaber, der aflægger årsregnskaber efter IFRS og årsregnskabsloven.

Peter har desuden erfaring med salg af virksomheder, værdiansættelse af fast ejendom, omstrukturering og skatterådgivning.

Branche erfaring

Peter har gennem hele sin karriere været allround og har arbejdet med en lang række kunder, som omfatter brancher som handelsvirksomheder, software, engros, produktionsvirksomheder, teater, film og fast ejendom.

Persondatapolitik

Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos PN Revision – Statsautoriseret revisionsvirksomhed.

Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser.

Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.

Oplysninger vi indsamler
Hvis du ønsker at købe en ydelse fra os, har vi brug for at indsamle visse persondata for at kunne gennemføre opgaven og for at kunne tilbyde dig vores services.

Vi kan indhente oplysninger som f.eks. navn, e-mailadresse, postadresse, telefonnummer og CPR-nummer.

PN Revision – Statsautoriseret revisionsvirksomhed indsamler og behandler dine persondata, når du er kunde hos os.

Den dataansvarlige
Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger er Peter Nielsen ved PN Revision – Statsautoriseret revisionsvirksomhed, Dronning Olgas vej 43 A, 2000 Frederiksberg, cvr nr. 37522945.

Behandlingsgrundlag og formål
Dine almindelige kontakt oplysninger som navn, adresse, e-mail og telefon nummer indhenter vi for at kunne være i kontakt med dig og levere den ydelse, som du har købt hos os.

Dine oplysninger vil blive slettet 5 år efter, at kundeforholdet ophører.

Andre modtagere af personoplysninger
Vi sælger ikke dine persondata til tredjemand, og vi overfører ikke dine persondata til tredjelande.

Vi anvender eksterne virksomheder som leverandører for at levere vores ydelser bedst muligt. Disse eksterne leverandører er databehandlere og behandler i visse tilfælde personoplysninger i forbindelse med deres levering af ydelser til os. Vores databehandlere behandler kun personoplysninger efter vores instruks og i overensstemmelse med lovgivningens krav til databehandlere.

Vi har indgået databehandleraftaler med vores databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.

Dine rettigheder
Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode os om følgende:

  • At få adgang til og få rettet/ændret dine persondata
  • At få slettet persondata

Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed.

Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til vores e-mailadresse peter@pnrevision.dk

Forretningsbetingelser

1.1 Disse forretningsbetingelser for PN Revision, Statsautoriseret revisor gælder for de erklærings-, rådgivnings-, og assistanceydelser, PN Revision leverer til sin kunde (”Kunden”).

1.2 Disse forretningsbetingelser og det udarbejdede aftalebrev med eventuelle bilag (”Aftalebrevet”) eller lignende grundlag udgør aftalen mellem PN Revision og Kunden (”Aftalen”). I tilfælde af uoverensstemmelse mellem forretningsbetingelserne og aftalebrevet skal Aftalebrevet have forrang.

2.1 PN Revisions samlede ydelser, herunder digitale og fysiske ydelser (”Ydelser(ne)”), er beskrevet i aftalebrevet og omfatter endvidere andre ydelser, som det i tilknytning hertil aftales, at PN Revision skal levere.

2.2 Ydelserne kan bestå i såvel en enkeltstående som en løbende ydelse.

2.3 Fysiske ydelser, fx rapporter, notater eller lignende, som PN Revision skal levere til Kunden (”Leverancen”), er beskrevet i aftalebrevet eller lignende grundlag.

2.4 Digitale ydelser, fx excel skabeloner, adgang til software eller lignende, som PN Revision skal levere til Kunden (”Leverancen”), er beskrevet i aftalebrevet eller lignende grundlag.

2.5 Kundens angivelse af særlige vilkår i udbudsmateriale, ordre eller egne forretningsbetingelser anses ikke som fravigelse af Aftalen og nedenstående betingelser, medmindre PN Revision skriftligt har accepteret disse.

Særligt for rådgivnings- og assistanceydelser

2.6 Såvel Ydelserne som Leverancen må alene anvendes af Kunden og kun til det mellem Kunden og PN Revision aftalte eller forudsatte formål.

3.1 Hvis det er særligt aftalt, hvilke partnere og medarbejdere der skal levere Ydelserne, er dette beskrevet i aftalebrevet eller lignende grundlag. PN Revision kan erstatte disse med andre partnere og medarbejdere, hvor dette er nødvendiggjort af omstændighederne. Eventuelt udskiftning vil blive meddelt Kunden så hurtigt som muligt, og uden at Kunden påføres meromkostninger.

3.2 PN Revision kan med Kundens samtykke antage underleverandører i forbindelse med levering af Ydelserne. Dog kan PN Revision uden Kundens samtykke anvende

(I) underleverandører til interne og administrative formål, herunder levering, hosting, facilitering, administration og servicering af systemer mv., samt

(II) underleverandører der er underdatabehandlere, jf. pkt. 10.3 (samtlige PN Revisions underleverandører benævnes herefter samlet ”Underleverandører”)

(III) Danske underleverandører der er underlagt tavshedspligt (eksempelvis Revitax).

3.3 PN Revision er ansvarlig for Underleverandørernes ydelser, i det omfang disse indgår i Ydelserne, der skal leveres i henhold til aftalebrevet eller lignende grundlag. Underleverandører handler i relation til Ydelserne på vegne af PN Revision og efter PN Revisions instruks.

3.4 Kunden kan rejse eventuelle krav mod PN Revision, men ikke mod PN Revisions partnere og medarbejdere eller Underleverandører og disses partnere og medarbejdere i relation til Ydelserne og Aftalen. PN Revisions partnere, medarbejdere og Underleverandører og disses partnere og medarbejdere har ret til at gøre denne bestemmelse gældende over for Kunden.

3.5 PN Revision vil bestræbe sig på at levere ydelsen i overensstemmelse med en mellem parterne aftalt tidsplan. Medmindre kunden og PN Revision udtrykkeligt og skriftligt har aftalt et endeligt leveringstidspunkt, er alle datoer, som PN Revision har angivet, f.eks. i aftalebrevet eller lignende grundlag, alene ansat skønsmæssigt.

3.6 PN Revision er ikke forpligtet til at ajourføre anbefalinger, konklusioner, rapporter, præsentationer eller andre produkter, hverken i mundtlig eller skriftlig form, efter at disse er afleveret i endelig form til kunden.

3.7 Udvidelse eller indskrænkning i omfanget af den aftalte ydelse skal aftales skriftligt mellem parterne. Yderligere arbejde, som PN Revision udfører i forbindelse med en ændring af opgaven, vil være omfattet af aftalen og underlagt dens vilkår, dog med forbehold for justering af PN Revisions honorar samt tidsplanen.

4.1 Kunden stiller de for Ydelserne nødvendige oplysninger, assistance mv. til rådighed for PN Revision.

4.2 Såfremt Kunden har politikker for køb af ydelser hos PN Revision, er Kunden ansvarlig for at indhente den fornødne forhåndsgodkendelse til at købe Ydelserne.

4.3 Såfremt PN Revisions (eller Underleverandørers) partnere og medarbejdere i forbindelse med opfyldelse af aftalen opholder sig på kundens adresse eller andet sted, anvist af kunden, indestår kunden for, at kontorforhold, PN Revisions (eller Underleverandørers) adgang til og brug af systemer (herunder software og data) mv. ikke er i strid med lovgivning, aftaler og tredjemandsrettigheder.

4.4 Kunden udøver alle ledelsesfunktioner og træffer alle ledelsesbeslutninger, forbundet med Ydelserne, herunder beslutninger om indberetninger til offentlige myndigheder.

4.5 Kunden skal loyalt samarbejde med PN Revision om løsning af opgaven, herunder rettidigt foranledige, at PN Revision får adgang til alle kundens data, oplysninger og medarbejdere, som er nødvendige for levering af den aftalte ydelse, samt straks oplyse PN Revision om evt. forslag, udvikling eller andre forhold eller problemstillinger der, efter kundens vurdering, er væsentlige for PN Revisions løsning af opgaven og levering af den aftalte ydelse.

Særligt for erklæringsydelser

4.6 Kunden skal på PN Revisions anmodning give eventuelle datterselskaber i lande uden for EU/EØS instruks om at tillade revisorerne i disse datterselskaber at udlevere dokumentation for den udførte revision til PN Revision, medmindre dette strider mod lokal lovgivning mv. Kunden anerkender, at PN Revision er forpligtet til på forlangende at udlevere denne dokumentation til relevante danske tilsynsmyndigheder.

Særligt for rådgivnings- og assistanceydelser

4.7 PN Revision undersøger ikke om og verificerer ikke, at de oplysninger, materialer mv., som Kunden og Kundens rådgivere og leverandører leverer, er rigtige, nøjagtige og fuldstændige. PN Revision lægger således sådanne oplysninger til grund for levering af Ydelserne.

5.1 Honorar for Ydelserne fastsættes, som beskrevet i aftalebrevet eller lignende grundlag. Moms er ikke inkluderet i honorarangivelsen, medmindre det fremgår af aftalebrevet eller lignende grundlag.

5.2 Hvis der ikke i aftalebrevet eller lignende grundlag er indgået særskilt aftale om honoraret, vil honoraret blive beregnet på baggrund af medgået tid, herunder til transport / rejse, til de enhver tid gældende timesatser for de partnere og medarbejdere, der har udført arbejdet. Timesatser reguleres årligt.

5.3 PN Revisions angivelse af et honorar ved aftaleindgåelsen er udtryk for et skøn ud fra de forudsætninger, som parterne har angivet i aftalebrevet eller lignende grundlag. Det følger heraf, at selvom der er aftalt et fast honorar for ydelsen, er PN Revision berettiget til i følgende situationer at beregne honorar for den mertid, som PN Revision skal anvende på levering af ydelsen, hvor det viser sig efter aftalens indgåelse, at

(a) forudsætningerne for levering af ydelsen er ændret, eller at

(b) forudsætningerne for levering af ydelsen ikke var korrekte eller tilstrækkelige, og at disse omstændigheder i (a) og (b) kan tilskrives kunden. I tilfælde af udvidelse eller indskrænkning af den aftalte ydelse henvises til punkt 3.7. i disse betingelser.

5.4 Opgaverelaterede omkostninger og udlæg, herunder rimelige rejseomkostninger, indkvartering, leveomkostninger, publikationer, data mv. skal betales af kunden ud over honoraret. Honorar til eksterne rådgivere og specialister, der engageres af kunden, betales direkte af denne og er PN Revision uvedkommende.

5.5 PN Revision fakturerer løbende i forbindelse med opfyldelse af Aftalen, med mindre andet aftales. PN Revision forbeholder sig ret til at acontofakturere. Fakturaer forfalder til betaling 8 dage efter fakturaens datering. Ved for sen betaling kan PN Revision beregne renter i henhold til renteloven.

5.6 Honorar til underleverandører, som er engageret af PN Revision, udgør ikke en del af PN Revisions honorar, men faktureres kunden som almindeligt udlæg.

5.7 PN Revision fremsender fakturaer elektronisk, med mindre andet aftales. Kunden er forpligtet til at oplyse PN Revision den e-mailadresse, hvortil PN Revision elektronisk skal sende fakturaer og kontoudtog.

6.1 Hvis ydelsen er en revisionsopgave, kan dette hverv bringes til ophør i overensstemmelse med de regler, der gælder herfor.

6.2 Aftalen ophører uden yderligere varsel, når Ydelserne er leveret i overensstemmelse med aftalebrevet eller lignende grundlag.

6.3 Kunden og PN Revision kan til enhver tid opsige aftalen uden varsel, medmindre andet er aftalt. Opsigelsen skal meddeles skriftligt.

6.4 PN Revision kan endvidere opsige aftalen uden varsel, såfremt der konstateres forhold, som medfører, at alle eller en del af PN Revisions Ydelser er i strid med uafhængighedsregler eller andre regler og standarder, som PN Revision er underlagt.

6.5 I tilfælde af at aftalen bringes til ophør før dens ordinære udløb, er PN Revision berettiget til honorar og betaling af omkostninger for tiden frem til aftalens ophør, uanset om PN Revision har leveret et produkt eller ej. PN Revision kan endvidere kræve betaling af omkostninger som følge af aftalens ophør før ordinært udløb, herunder omkostninger til Underleverandører mv., jf. pkt. 5.4.

6.6 Bestemmelser i aftalen, der enten udtrykkeligt eller i kraft af deres karakter rækker ud over tidspunktet for ophøret af aftalen, forbliver i kraft også efter aftalens ophør.

7.1 PN Revision og Kunden har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger vedrørende den anden parts forhold, så længe oplysningerne er af fortrolig karakter.

7.2 PN Revisions interne procedurer sikrer beskyttelse af kundens fortrolige oplysninger, som PN Revision erhverver i forbindelse med Aftalen. PN Revisions partnere, medarbejdere og Underleverandører er underlagt fortrolighedsforpligtelse.

7.3 PN Revision kan videregive fortrolige oplysninger til Underleverandører, i det omfang dette er nødvendigt for disses udførelse af opgaver for Kunden.

7.4 Fortrolighedsforpligtelsen gælder under hensyntagen til regler, som pålægger oplysningspligt i forhold til PN Revisions Netværk, revisortilsyn eller andre offentlige myndigheder. Fortrolige oplysninger må således videregives, i det omfang

(I) det er nødvendigt i forbindelse med kvalitetsstyring og -kontrol,

(II) det følger af gældende lovgivning, eller

(III) PN Revision bliver pålagt videregivelse af en kompetent domstol. Videregivelse skal dog begrænses til det omfang, som er nødvendigt for kvalitetsstyringen og -kontrollen, overholdelse af loven eller kendelsen

7.5 Bestemmelsen om fortrolighed finder ikke anvendelse på materiale og oplysninger,

(I) som er offentligt kendt,

(II) som modtageren allerede er bekendt med,

(III) som er videregivet fra tredjemand uden begrænsninger,

(IV) som er uafhængigt udviklet, eller

(V) som er oplyst i medfør af et lovmæssigt krav eller en kendelse.

7.6 PN Revision må over for tredjemand oplyse om sit engagement med Kunden, forudsat at dette ikke indebærer en overtrædelse af fortrolighedsforpligtelsen og tavshedspligten, jf. pkt. 7. Efter ydelsens levering har PN Revision ret til loyalt at henvise til kunden og opgaven ved brug af kundens navn og logo i forbindelse med f.eks. afgivelse af tilbud, præsentationer eller undervisning, medmindre kunden udtrykkeligt forbyder dette.

Særligt for erklæringsydelser

7.7 Kunden samtykker til, at PN Revision må udveksle oplysninger med udenlandske revisionsfirmaer til brug for de udenlandske revisionsfirmaers levering af ydelser til en af Kunden koncernrelateret virksomhed.

Særligt for rådgivnings- og assistanceydelser

7.8 Ydelserne (uanset medie) skal behandles fortroligt af kunden og må ikke videregives eller vises til tredjemand uden forudgående skriftligt samtykke fra PN Revision.

Ydelserne kan dog videregives til de af kundens rådgivere, som kunden skriftligt har oplyst PN Revision om uden særskilt samtykke, forudsat at kunden sikrer, at kundens rådgivere

(I) er underlagt tavshedspligt og

(II) er oplyst om, at PN Revision intet ansvar har i forhold til kundens rådgivere, og

(III) at Ydelserne ikke må anvendes til andet end det mellem PN Revision og Kunden aftalte eller forudsatte formål.

Kunden er ansvarlig over for PN Revision for overtrædelse af denne bestemmelse fra Kundens rådigeres side.

8.1 PN Revision er ansvarlig over for kunden for Ydelserne efter dansk rets almindelige regler med de begrænsninger, som fremgår af Aftalen.

8.2  PN Revision er ikke erstatningsansvarlig for tab, der kan henføres til, at det af kunden leverede materiale mv. er ukorrekt, unøjagtigt eller ufuldstændigt.

8.3 PN Revision er ikke erstatningsansvarlig for indirekte tab og følgeskader, herunder driftstab, tidstab, avancetab, datatab, goodwilltab, omdømmetab mv.

8.4 PN Revision påtager sig ikke ansvar over for tredjemand, der måtte få adgang til Ydelsen og / eller Leverancen. Kunden skal holde PN Revision, PN Revisions medarbejdere og partnere skadesløs for ethvert krav, tab, omkostning mv., som PN Revision måtte pådrage sig over for tredjemand som følge af kundens misligholdelse af aftalen, herunder pkt. 7.8.

8.5 Digitale Ydelser stilles til rådighed for Kunden i aftalens løbetid, som de er og forefindes. PN Revision yder ingen garanti for, at digitale Ydelser er uden fejl og mangler, eller for at afviklingen heraf samt opkoblingen hertil vil være uden afbrydelser og fejlfri.

8.6 PN Revision påtager sig intet ansvar for eventuelle tab som følge af Kundens handlinger eller undladelser baseret på indholdet af digitale Ydelser.

Særligt for rådgivnings- og assistanceydelser

8.7 PN Revisions erstatningsansvar er begrænset til et beløb, svarende til fem gange PN Revisions honorar (ekskl. moms), som Kunden har betalt PN Revision for en enkeltstående ydelse og/eller fem gange PN Revisions honorar (ekskl. moms), som kunden har betalt PN Revision for en løbende ydelse de seneste seks måneder forud for den erstatningsudløsende begivenhed.

8.8 PN Revisions erstatningsansvar for digitale Ydelser er begrænset til et beløb, svarende til det vederlag (ekskl. moms), Kunden har betalt PN Revision for de digitale Ydelser de seneste 12 måneder forud for den erstatningsudløsende begivenhed.

9.1 PN Revision og kunden bevarer hver især samtlige egne immaterielle rettigheder, der bestod forud for aftalens indgåelse, og ingen part erhverver således ejendomsret til den anden parts forudbestående rettigheder.

9.2 Kunden oppebærer immaterielle rettigheder til Leverancen ved kundens endelige betaling til PN Revision i henhold til Aftalen. I det omfang der i Leverancen indgår immaterielle rettigheder, tilhørende PN Revision, har kunden en ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig brugsret hertil. Dette pkt. 9.2 gælder ikke digitale Ydelser.

9.3 Alle øvrige immaterielle rettigheder, produkter og materialer mv., som frembringes eller opstår som led i opfyldelse af aftalen, tilfalder PN Revision.

9.4 Ydelsen, som PN Revision har leveret til kunden, må ikke videregives til tredjemand. Ydelsen må alene anvendes til eget brug og til det formål, der er angivet i aftalebrevet eller lignende grundlag, medmindre PN Revision skriftligt har givet samtykke til andet, eller hvis dansk lovgivning eller retslig afgørelse pålægger/giver kunden ret til en sådan videregivelse.

9.5  PN Revision påtager sig ikke ansvar eller forpligtelser i tilfælde af, at ydelsen bruges til andet formål end det i aftalebrevet eller lignende grundlag anførte.

10.1 Nærværende punkt 10 finder ikke anvendelse, såfremt PN Revision fungerer som databehandler for kunden.

10.2 PN Revision respekterer sine kunders forventninger om person-databeskyttelse og fortrolighed. PN Revision indsamler og behandler således persondata i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder, men ikke begrænset til, persondataloven og EU’s generelle forordning om databeskyttelse.

10.3 Såfremt kunden har koncernrelationer til udenlandske virksomheder, samtykker Kunden til, at PN Revision må videregive oplysninger om kundeforhold, leverede Ydelser, honorarer, bemanding mv. til PN Revisions Netværk såvel inden for som uden for EU / EØS til brug for levering af Ydelserne, statistisk behandling, forretningsudvikling og optimering af PN Revisions Netværk.

10.4 PN Revision kan derudover gøre brug af tredjeparter, uanset hvor disse måtte befinde sig, som leverandører af opbevaring og behandling af persondata, der er modtaget fra kunderne eller andre kilder.

10.5 Det er kundens ansvar at sikre, at overgivelse af oplysninger til PN Revision og Underleverandører, herunder underdatabehandlere, overholder de til enhver tid gældende regler for behandling af personoplysninger.

11.1 PN Revision og kunden accepterer brugen af elektronisk kommunikation (herunder e-mail, portalløsninger eller andet medium) og de hermed forbundne risici. Hver part er ansvarlig for at beskytte egne systemer og interesser i forbindelse med elektronisk kommunikation.

11.2 Parterne er indforstået med, at elektronisk kommunikation er usikker, og at data kan blive ødelagt, at meddelelser ikke altid leveres omgående (eller overhovedet) eller kommer til uvedkommendes kendskab.

11.3 PN Revision og Underleverandører er ikke ansvarlige for fejl, tab, virus, forsinkelse, ødelæggelse mv., som måtte opstå i forbindelse med eller være forårsaget af elektronisk kommunikation og information.

12.1 Aftalen er underlagt dansk ret bortset fra de danske regler om lovvalg. Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med aftalen, forretningsbetingelserne og Ydelserne, kan alene indbringes for de danske domstole.